Skip to main content Skip to footer

AC-vejlederuddannelsen

Uddannelsens formål, struktur og forankring

Uddannelsens formål

AC-vejlederuddannelsen er rettet mod vejledere i AC-stillinger ved danske universiteter.

Uddannelsen skal sikre, at vejledere i AC-stillinger ved danske universiteter professionelt varetager forpligtelser i forhold til gældende lovkrav og lokale strategier. Uddannelsen skal desuden give AC-vejlederen kompetencer til at sikre, at nuværende og potentielle universitetsstuderende modtager professionel vejledning i forhold til individuelle behov og ud fra vejledningsetiske kriterier.

Uddannelsen bliver tilrettelagt med fokus på praktisk anvendelse at metoder og teorier, så disse kobles til og afprøves i kursisternes daglige vejledningspraksis.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af:

  • Grundmodul: 3 + 2 dages undervisning
  • Temamoduler: To årlige moduler à to dage, som udbydes hhv. forår og efterår. Indholdet varierer årligt.

Kursusbevis: Uddannelsen afsluttes med et samlet kursusbevis efter gennemførsel af grundmodulet og tre temamoduler (i alt 11 dage). Deltagerne tilmelder sig ét modul ad gangen.

Ved afslutning af hhv. grundmodul og temamoduler, modtages der også et kursusbevis for den enkelte aktivitet.

Det er tilladt for vejledere, som har gennemført hele uddannelsen at tilmelde sig yderligere temamoduler.

Sådan foregår vejlederuddannelsens moduler

Hvert modul tilrettelægges med fokus på praktisk anvendelse af viden, metoder og teorier. Disse kobles til og afprøves i kursisternes daglige vejledningspraksis. Modulet ses som en del af en lærings- og arbejdsproces, som påbegyndes forud for modulet og fortsætter efter. Hermed understøttes kursisternes mulighed for at forankre og implementere de tilegnede kompetencer i den daglige vejledningspraksis. 

Undervisningen varierer mellem oplæg, konkrete øvelser og opgaver samt gruppe- og plenumdiskussioner.

Alle faglige elementer understøttes af skriftligt eller digitalt materiale, og kursisterne modtager i forbindelse med modulet en oversigt over obligatorisk og anbefalet forberedelse.

Adgangskriterier

Vejlederuddannelsen er tilrettelagt, så den afspejler de arbejdsopgaver studie- og karrierevejledere har ved de danske universiteter. For at sikre samme faglige indgangsniveau til uddannelsen skal kursisterne derfor leve op til følgende adgangskriterier:

  • Ansættelse som AC-medarbejder på et dansk universitet
  • Ansat ved en tilsvarende dansk uddannelsesinstitution med studievejledning og/eller karrierevejledning som arbejdsopgave
  • Administrativt ansatte, der overvejende har fagligt tilsvarende opgaver og funktioner

I tvivlstilfælde kan uddannelsesledelsen foretage en faglig vurdering i samråd med kursistens faglige leder.

Grundmodul før temamoduler

Vi anbefaler, at du deltager i grundmodulet før temamodulerne. Det er imidlertid muligt at deltage i temamodulet før gennemført grundmodul. I så fald, forudsætter vi, at du har læst og sat dig ind i følgende vejledningstemaer:

Introduktion til vejledning:

  • Peter Plant: Vejbred – en antologi om vejledning. Heri: Peter Plants afsnit om vejledningens retorik. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2008.
  • Tove Løve: Vejledning ansigt til ansigt. København, Studie & Erhverv, 2005.

Kvalitet i vejledning:

  • Egen institutions strategi for vejledning, delpolitikker, etc.
  • Thorbjørn Karlsen: Vejledning under nye vilkår, Forlaget Klim, 2012. Heri kapitel 2, ”Hvad er kvalitet i vejledning?”.

Vejledningsetik:

  • U.E.s etiske principper: www.vejlederen.org (Etik i vejledningen).
  • Solveig Eide m.fl.: Til den andens bedste, Dansk Psykologisk forlag, 2009. Heri kapitel 1 og 2.

Kontakt

Hvis du ønsker at høre mere om AC- vejlederuddannelsen, kan du altid tage fat i AEU-sekretariatet på aeu@sdu.dk.