AEU – skræddersyet kompetenceudvikling til universitetssektoren
AEU udvikler målrettede kurser, temadage, seminarer, og konferencer for ansatte på danske universiteter.
Vi skaber værdi gennem aktuel viden, inspiration og stærke netværk, der styrker både den enkelte og hele universitetssektoren.
AEU er et samarbejde mellem de otte danske universiteter og er organiseret under Danske Universiteter. AEU ledes af en bestyrelse inden for rammerne af Danske Universiteter, som sikrer, at vores aktiviteter er strategisk relevante og af høj kvalitet.
Formål
AEU udvikler og udbyder målrettet efter- og videreuddannelse til ansatte på danske universiteter. Vores aktiviteter giver faglig viden, inspiration, indsigt på tværs af sektoren og stærke netværk, som styrker både den enkelte og sektoren som helhed.
Vision
AEU vil være den foretrukne udbyder af efteruddannelse, kompetenceudvikling og netværksaktiviteter i universitetssektoren. Vi skaber værdi ved at tilbyde relevante, tidssvarende og kvalitetsrige aktiviteter, udviklet i samarbejde med universiteter og eksterne eksperter og gennemført med grundig planlægning og professionel afvikling.
Principper
AEU’s aktiviteter kombinerer oplæg fra interne og eksterne oplægsholdere med erfaringsudveksling og refleksion. Hvor det er relevant, inviteres ministerier, styrelser eller andre samarbejdspartnere for at sikre bredde og perspektiv. Læringsformer vælges, så de er direkte anvendelige i deltagernes egen praksis.
Governance
AEU ledes af en bestyrelse under Danske Universiteter, som fastlægger den strategiske retning og sikrer, at aktiviteterne er relevante og af høj kvalitet.
Læs mere om bestyrelsen.
Planlægningsgrupper
Det faglige indhold i AEU’s aktiviteter udvikles i tæt samarbejde med planlægningsgrupper som er universitetsansatte, der bidrager med deres faglige viden og erfaring. Det sikrer, at aktiviteterne adresserer reelle udfordringer og giver stærke resultater for deltagerne.
Læs mere om planlægningsgrupper.
Sekretariat
AEU drives af et dedikeret sekretariat, som udvikler, organiserer og administrerer alle AEU’s aktiviteter. Sekretariatet arbejder tæt sammen med planlægningsgrupper og andre interessenter for at sikre, at alle aktiviteter imødekommer universitetssektorens behov.
Læs mere om sekretariatet.